Aldersgrænser og censur regler
Hvornår må børn komme alene i biografen. Hvor gamle skal de være første gang de er i biografen. Hvad er aldersgrænserne.
De fire aldersgrænser er:
Tilladt for alle Filmen må vises for alle uanset alder. |
|
Frarådes under 7 år Filmen må vises for alle uanset alder, men Medierådet anbefaler, at børn under 7 år ikke ser filmen. |
|
Forbudt under 11 år Børn under 11 år må ikke se filmen med mindre de er fyldt 7 år og er i selskab med en voksen (dvs. en person, som er fyldt 18 år). |
|
Forbudt under 15 år Børn og unge under 15 år må ikke se filmen med mindre de er fyldt 7 år og er i selskab med en voksen. |
På medierådets hjemmeside findes der yderligere information og uddybning af ovenstående oversigt / regler. Se evt. en uddybning af aldersmærkerne her! samt medierådets retningslinjer på børn i biografen her! (opsummeret i nedenstående).
Børn der kommer alene i Bjerringbro Biograf
Børn må først se en 11-års film fra den dag, de er fyldt 11 år, og først se 15-års film fra den dag, de er fyldt 15 år.
Børn der kommer i Bjerringbro Biograf med en voksen
Børn, der er fyldt 7 år, kan komme ind og se alle film, hvis de følges med en voksen, dvs. en person der er fyldt 18 år.
Børn under 7 år
Børn under 7 år må i følge loven ikke se en film, der har fået en 11- eller 15 årsaldersbegrænsning / censur - heller ikke hvis de er ledsaget af forældre eller andre over 18 år.
Der tillades ikke adgang for børn under 2 år. Dvs. alle film (bortset fra Baby Bio) er forbudt for børn under 2 år.
Bjerringbro Biografs personale må ikke dispensere for de ovenstående regler, heller ikke med forældres accept.